Er jeg ludoman? Selvtest og spørgsmål du kan stille dig selv

At stille sig selv spørgsmålet »er jeg ludoman?« er ofte det første skridt væk fra et spilleproblem. En selvtest kan ikke give dig en diagnose, men den kan hjælpe dig med at sætte ord på din adfærd og vise, om du bør søge en professionel vurdering. Denne guide gennemgår de spørgsmål og anerkendte testværktøjer, du selv kan bruge til at vurdere dit forhold til spil – og hvor du finder gratis og fortrolig hjælp i Danmark.

Hvad betyder det at være ludoman?

Ludomani er det danske ord for spilleafhængighed. Det er en anerkendt lidelse, som i det internationale diagnosesystem har koden F63.0. Kernen i ludomani er ikke, hvor mange penge man bruger, men at man mister kontrollen og bliver ved med at spille på trods af de negative konsekvenser – økonomisk, socialt og følelsesmæssigt.

En person med et spilleproblem kan opleve stærk trang til at spille, bruge mere og mere tid og flere penge, og føle sig rastløs eller irritabel ved forsøg på at stoppe. Vil du læse mere om de konkrete signaler, har vi en særskilt gennemgang af tegn på ludomani. Denne artikel fokuserer i stedet på, hvordan du kan teste dig selv.

Hvad en selvtest kan – og ikke kan

En selvtest er en såkaldt screening. Screening betyder, at man bruger nogle få, målrettede spørgsmål til at vurdere, om der kan være en risiko – det er altså et pejlemærke, ikke en endelig afgørelse.

• En test stiller ikke en diagnose. Kun en fagperson kan afgøre, om der er tale om ludomani.
• Resultatet bygger på selvrapportering. Testen er kun så præcis som dine egne, ærlige svar.
• Et højt resultat er en opfordring, ikke en dom. Det betyder, at du bør tale med en professionel – ikke at alt er tabt.
• Et lavt resultat frikender dig ikke helt. Er du i tvivl, er det altid i orden at søge rådgivning alligevel.

Lie/Bet – den korte test med to spørgsmål

Lie/Bet er et af verdens korteste screeningsværktøjer og består af kun to spørgsmål. De er udvalgt fra de diagnostiske kriterier for ludomani, fordi de viste sig at være de bedste forudsigere for et spilleproblem. Spørgsmålene er:

• Behov for mere: Har du nogensinde følt behov for at spille for flere og flere penge?
• Løgn om spil: Har du nogensinde løjet over for mennesker, der betyder noget for dig, om hvor meget du spiller?

Svarer du »ja« til blot ét af de to spørgsmål, peger det på, at du bør få lavet en egentlig faglig vurdering. Svarer du »nej« til begge, er der som udgangspunkt ikke grund til bekymring. Fordi testen er så kort, kan den dog ikke stå alene – et »ja« bør altid følges op af en grundigere udredning.

De ni spørgsmål i den diagnostiske tjekliste (DSM-5)

Fagfolk bruger ofte kriterierne fra diagnosesystemet DSM-5, når de vurderer spilleafhængighed. Her er der ni mulige kendetegn, og man taler om ludomani, hvis mindst fire af dem har været til stede inden for de seneste tolv måneder og har givet tydelige problemer i hverdagen. Du kan bruge dem som selvrefleksion ved at svare ærligt på hvert spørgsmål:

1. Har du brug for at spille for stadig større beløb for at opnå den samme spænding?
2. Bliver du rastløs eller irritabel, når du forsøger at spille mindre eller helt holde op?
3. Har du gentagne gange forsøgt at begrænse eller stoppe dit spil uden at lykkes?
4. Er dine tanker ofte optaget af spil – for eksempel planlægning af næste spil eller af, hvordan du skaffer penge til det?
5. Spiller du ofte, når du har det dårligt, er ked af det, ængstelig eller stresset?
6. Vender du ofte tilbage en anden dag for at vinde tabte penge tilbage?
7. Lyver du for at skjule, hvor meget du spiller?
8. Har du bragt eller mistet et vigtigt forhold, dit job eller en uddannelse i fare på grund af spil?
9. Har du bedt andre om penge for at komme ud af en økonomisk krise, som spil har skabt?

Jo flere spørgsmål du svarer »ja« til, desto mere alvorligt kan problemet være: fire til fem kendetegn regnes som en mild grad, seks til syv som moderat, og otte til ni som en svær grad. Igen gælder det, at kun en fagperson kan stille den endelige diagnose.

PGSI – testen der måler din risiko

PGSI (Problem Gambling Severity Index) er et andet anerkendt værktøj, som især måler, hvor stor risikoen er. Testen har ni udsagn, og til hvert svarer du, hvor ofte det passer: aldrig (0 point), nogle gange (1 point), det meste af tiden (2 point) eller næsten altid (3 point). Pointene lægges sammen til en samlet score fra 0 til 27.

Resultatet placerer dig i en af fire grupper:

• 0 point: Ingen tegn på problemer.
• 1–2 point: Lav risiko – sjældent negative konsekvenser, men vær opmærksom, hvis du spiller meget.
• 3–7 point: Moderat risiko – du kan have oplevet negative konsekvenser af dit spil.
• 8 point eller derover: Problemspil – du har sandsynligvis oplevet negative konsekvenser og kan have mistet kontrollen.

De ni udsagn handler blandt andet om at spille for mere, end man har råd til, at sætte større beløb på spil, at jagte tab, at låne penge eller sælge ting for at kunne spille, skyldfølelse samt kritik og økonomiske problemer i hjemmet. PGSI er ligesom de øvrige test en screening – den fortæller om risikoen, men stiller ingen diagnose.

Spørgsmål du selv kan stille dig

Ud over de formelle test kan nogle enkle spørgsmål hjælpe dig med at mærke efter. Prøv at svare ærligt:

• Økonomi: Spiller du for penge, du egentlig havde brug for til regninger eller mad?
• Tid: Fylder spil mere og mere af din fritid og dine tanker?
• Kontrol: Har du sat grænser for dig selv, som du ikke kan overholde?
• Humør: Spiller du for at flygte fra stress, kedsomhed eller svære følelser?
• Relationer: Er spil blevet en kilde til skænderier eller løgne derhjemme?

Genkender du dig selv i flere af punkterne, er det et godt tidspunkt at søge rådgivning. Spil påvirker sjældent kun den, der spiller; vores guide til pårørende til en spilleafhængig beskriver, hvordan familie og venner også rammes. Er du ung, kan du desuden finde tal og råd i artiklen om unge og spil.

Hvor kan du tage en test i Danmark?

Du behøver ikke klare det alene. I Danmark findes der flere gratis og fortrolige steder, hvor du kan teste dig selv eller tale med en rådgiver:

• MitSpil-appen fra Spillemyndigheden indeholder en selvtest med ni spørgsmål, der vurderer, om dine spillevaner er ved at udvikle sig til afhængighed.
• StopSpillet er en uvildig hjælpelinje, hvor du kan ringe eller chatte og få hjælp til at vurdere, om dit spil er et problem.
• Center for Ludomani tilbyder gratis rådgivning og behandling – uden at du behøver en henvisning fra lægen.

Hvad gør du, hvis testen peger på et problem?

Et resultat, der peger på risiko, kan virke skræmmende, men det er samtidig et vigtigt udgangspunkt for at gøre noget. Disse skridt er et godt sted at starte:

• Tal med nogen. Kontakt den gratis og fortrolige hjælpelinje StopSpillet på 70 22 28 25 eller via chat – også hvis du bare er i tvivl.
• Søg behandling. Center for Ludomani tilbyder gratis behandling til både spillere og pårørende.
• Bloker din adgang til spil. Med ROFUS kan du frivilligt udelukke dig selv fra spil hos danske udbydere i en periode eller permanent.
• Involvér dine nærmeste. Det er lettere at ændre vaner med støtte fra familie eller venner.

Jo tidligere du handler, desto nemmere er det at bremse udviklingen. Et spilleproblem er ikke et spørgsmål om viljestyrke, men en lidelse, man kan få hjælp til.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan en online selvtest afgøre, om jeg er ludoman?

Nej. En selvtest er en screening, der giver et fingerpeg om risikoen. Den kan ikke stille en diagnose – det kan kun en fagperson efter en grundigere udredning. Et højt resultat betyder, at du bør søge professionel vurdering.

Hvor mange »ja« i Lie/Bet-testen bør få mig til at reagere?

Blot ét »ja« ud af de to spørgsmål er nok til, at du bør få lavet en faglig vurdering. Testen er meget kort, så et positivt svar skal altid følges op af en grundigere samtale.

Er det gratis at få hjælp til ludomani i Danmark?

Ja. Hjælpelinjen StopSpillet er gratis og fortrolig, og Center for Ludomani tilbyder gratis behandling, som ikke kræver en henvisning. Hjælpen gælder både spillere og pårørende.

Hvad er ROFUS, og kan jeg bruge det selv?

ROFUS er Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere. Du tilmelder dig selv på rofus.nu med MitID og kan vælge at udelukke dig i 24 timer, 1, 3 eller 6 måneder – eller permanent. Registreringen er personlig, så du kan kun tilmelde dig selv.

Hvad er forskellen på PGSI og DSM-5?

PGSI er en risikotest, der placerer dig i en gruppe fra ingen risiko til problemspil. DSM-5 er det diagnostiske værktøj med ni kriterier, som fagfolk bruger til at afgøre, om der er tale om ludomani. PGSI vurderer altså graden af risiko, mens DSM-5 danner grundlag for en egentlig diagnose.